ADHD hos kvinder: Hvorfor det bliver overset

Af Markus Lien, klinisk psykolog · 1. marts 2026 · Sidst opdateret: marts 2026

Du har måske længe haft en fornemmelse af, at noget var anderledes. Ikke forkert, bare anderledes. Du kan være den, der ofte glemmer aftaler, men husker hvert eneste ord fra en samtale for tre år siden. Den, der kan løse komplekse problemer på arbejdet, men ikke kan få dig selv til at åbne en kuvert fra SKAT. Den, der ligger vågen klokken to om natten og laver mentale lister over alt det, du skulle have gjort i dag.

Hvis det lyder bekendt, er du ikke alene. Og du er ikke doven, uorganiseret eller bare dårlig til at voksenlivet. Der er muligvis en neurobiologisk forklaring, som ingen har set.

Et spørgsmål om synlighed, ikke hyppighed

ADHD er lige arveligt hos mænd og kvinder, med en arvelighedsgrad på ca. 74 % (Faraone et al., 2005, Molecular Psychiatry). Underdiagnosticering af kvinder handler ikke om, at færre kvinder har ADHD. Det handler om, at ADHD hos kvinder ser anderledes ud end det billede, de fleste har i hovedet.

Det klassiske billede af ADHD er drengen, der ikke kan sidde stille. Men forskningen viser, at den overvejende uopmærksomme præsentation, det der tidligere blev kaldt ADD, er langt mere udbredt hos piger og kvinder. De symptomer er stille. De forstyrrer ikke klassen. De forstyrrer den, der har dem.

Kombinationstypen dominerer i kliniske, henviste populationer. Det betyder, at det er de mest synligt urolige, der bliver henvist. Og dem, der sidder stille og kæmper indeni, bliver overset. År efter år.

Tegn du måske har overset

ADHD hos kvinder er sjældent dramatisk. Det er ofte en stille, kronisk kamp, som andre ikke kan se. Her er nogle af de mønstre, vi ser igen og igen i klinikken:

• Du har kunnet, men det har sjældent været nemt. Dine evner og din præstation passer ikke sammen. Du ved, du er klog, men det føles som om du arbejder dobbelt så hårdt som alle andre for det samme resultat.
• Du har fået diagnosen angst eller depression, men behandlingen hjælper kun delvist. Måske har du gået i terapi i årevis for noget, der aldrig helt gik væk, fordi ingen så på, hvad der lå under.
• Du drømmer dig væk. Ikke dagdrømmeri i den romantiske forstand, men øjeblikke hvor du mister tråden midt i en samtale, en side i en bog, en opgave. Dine tanker vandrer, og du bruger energi på at trække dem tilbage.
• Du har svært ved at organisere, men du har bygget systemer. Lister, alarmer, rutiner, påmindelser på telefonen. Andre ser en velstruktureret person. Du ved, at hele bygningen vælter, hvis én alarm ikke går.
• Indre uro, ikke synlig hyperaktivitet. Du tripper ikke med benene, men du har svært ved at slappe af. Du har brug for hård træning, vin om aftenen eller en podcast i ørene hele tiden for at dæmpe det indre støjniveau. Som en kollega engang beskrev det: Hyperaktiviteten skifter tøj, når man bliver voksen.
• Du taler for meget, eller du taler for lidt. Enten er bremsen glider, og du siger ting, du ikke havde tænkt dig at sige, eller du trækker dig tilbage, fordi du har brugt al din energi på at holde styr på samtalen.
• Impulsive beslutninger, der føles rationelle i øjeblikket. Online-shopping klokken to om natten. Jobbskift uden plan. Forhold der starter intenst og brænder ud.

Intet af det her handler om karakterbrist. Det handler om en hjerne, der regulerer opmærksomhed, impulser og energi anderledes end forventet.

Angst og depression: Symptom eller årsag?

ADHD kommer sjældent alene. Kessler et al. (2006, Archives of General Psychiatry) fandt, at 70–80 % af voksne med ADHD også opfylder kriterier for mindst én anden psykiatrisk diagnose. Hos kvinder er angst og depression de hyppigste. Spørgsmålet er, om angsten er det egentlige problem, eller om den er en følge af årelang ubehandlet ADHD.

Mange kvinder får diagnosen angst i tyverne og depression i trediverne. De får medicin og terapi, og det hjælper noget, men ikke helt. Fordi den underliggende ADHD fortsætter med at skabe de samme problemer: glemte aftaler, kaotisk hverdag, en følelse af sjældent at føle, at man slår til. Med tiden slider det. Udbrændthed, relationsproblemer og en dyb følelse af at komme til kort, selvom man giver alt.

Det er derfor, vi på Alethia screener bredt. Alle nye klienter gennemgår en systematisk screening af alle diagnostiske områder. Ikke fordi vi leder efter så mange diagnoser som muligt, men fordi vi har set, hvad det koster at overse den ene, der binder det hele sammen.

Hvorfor ADHD kan være usynlig i selve udredningen

ADHD-symptomer behøver ikke at vise sig under selve konsultationen. Det er en af de mest oversete pointer i diagnostikken.

Tænk over det: En klinisk konsultation er en ny, uvant situation. Nyhed stimulerer dopamin. Du sidder alene med en kliniker, der giver dig fuld opmærksomhed, og den ene-til-ene-opmærksomhed giver den eksterne struktur, din hjerne mangler til daglig. Du er nervøs, og den præstationsangst skaber en midlertidig kompensation, der gør dig mere fokuseret end normalt.

Klinikken skaber med andre ord præcis de betingelser, der undertrykker det, den prøver at se. Det er paradokset. Og det betyder, at en kliniker, der vurderer ADHD udelukkende ud fra, hvad de observerer i rummet, risikerer at overse diagnosen, netop hos dem, der er bedst til at kompensere.

Dertil kommer maskering. Mange kvinder har kompenseret så længe, at de ikke længere genkender deres egen indsats som unormal. De husker ikke, hvordan det var at sidde i skolen, fordi de sjældent har haft et sammenligningsgrundlag. De ved, at de bruger tre timer på en opgave, der tager andre fyrre minutter, men de tror, det er fordi de er langsomme, ikke fordi de har ADHD.

En god kliniker ved det her. Og tilrettelægger udredningen derefter: Spørg ind til kompensationsstrategier. Spørg, hvad der sker, når systemerne bryder sammen. Se efter de styrker, der dækker over usynlige underskud.

Præsentationer, ikke subtyper

DSM-5, det diagnostiske system vi bruger, taler om ADHD-præsentationer, ikke subtyper. Forskellen er vigtig: En subtype antyder noget stabilt. En præsentation kan ændre sig over livet. En pige med overvejende uopmærksom ADHD kan som voksen kvinde udvikle mere synlige impulsive eller hyperaktive træk, eller omvendt.

For voksne over 17 år er tærsklen lavere: 5 symptomer i stedet for 6 hos børn. Det afspejler, at voksne har haft år til at udvikle kompensationsstrategier, og at symptomerne kan se anderledes ud. Hyperaktivitet bliver til indre uro. Impulsivitet bliver til dårlige beslutninger under pres. Uopmærksomhed bliver til kaos i kalenderen.

Hvordan vi udreder ADHD hos kvinder

Vores ADHD-udredningsforløb er det samme for alle præsentationer, men vi er bevidste om, at nogle symptomer kræver, at man kigger efter dem på en bestemt måde.

• DIVA-5 dækker alle ADHD-præsentationer, inklusive den uopmærksomme. Vi gennemgår hvert symptom systematisk, både aktuelt og i barndommen.
• Vi spørger specifikt ind til indre uro, ikke kun synlig hyperaktivitet. Kan du slappe af uden hjælpemidler? Hvad sker der, når du sidder stille?
• Vi beder om en pårørende, der kendte dig som barn, til at bekræfte barndomssymptomerne. Det er vigtigt, fordi mange kvinder har normaliseret deres egne oplevelser.
• Vi dokumenterer kompensationsstrategier som netop det, de er: tegn på en underliggende vanskelighed, ikke bevis på, at alt fungerer.
• Vi screener bredt (F0 til F9) for at fange de komorbide tilstande, der så ofte ledsager ADHD hos kvinder.

En ADHD-udredning (uden medicin) koster 9.400 kr fordelt over 3 sessioner. Ønsker du også medicinopstart og opfølgende medicinsamtaler, er det 14.300 kr fordelt over 6 sessioner. Du betaler pr. session.

Du fortjener et svar

Hvis du har læst så langt, er der en god chance for, at noget af det her ramte tæt på. Det er ikke indbildning. Det er ikke dovenskab. Og det er ikke for sent.

Mange af de kvinder, vi ser i klinikken, beskriver diagnosen som et vendepunkt. Ikke fordi ADHD forsvinder, men fordi den giver et sprog for noget, de længe har mærket. Og med det sprog følger behandlingsmuligheder, der rent faktisk virker. Hvis du er i tvivl, kan du starte med vores gratis ADHD-screening (ASRS), der tager to minutter og er helt anonym.

Yderligere ressourcer: World Federation of ADHD · Sundhedsstyrelsen