Autisme-udredning hos Alethia
Neuroaffirmativ udredning og grundig diagnostik for voksne.
Kort ventetid
I det offentlige system tager en autisme-udredning for voksne ofte over 1 til 2 år. Hos Alethia kan du komme i gang inden for få uger, og du behøver ingen henvisning. En privat autisme-udredning koster fra 9.700 kr (uden ADOS-2) til 13.200 kr (med ADOS-2). Vi har omfattende erfaring i sent-diagnosticerede voksne.
Hvad er autisme?
Autisme er en naturlig neurologisk variation i måden, mennesker oplever og interagerer med verden. Det er ikke en sygdom eller noget, der skal 'repareres'. Autisme påvirker sociale interaktioner, kommunikation, sensorisk bearbejdning og adfærdsmønstre på måder der er unikke for hvert enkelt menneske.
Mange voksne, især kvinder og personer med høj intellektuel kapacitet, får først deres diagnose sent i livet. De har ofte udviklet kompensationsstrategier ('masking') som skjuler deres autistiske træk for omverdenen, men som koster enorm energi og kan føre til udbrændthed, angst og depression.
Hos Alethia tilbyder vi professionel diagnostisk vurdering af autisme i et trygt, neuroaffirmativt miljø. Vi ser autisme som en del af den naturlige menneskelige neurodiversitet og arbejder styrkebaseret med fokus på at hjælpe dig med at forstå dig selv bedre.
Hvad koster privat autisme-udredning?
En autisme-udredning hos Alethia koster 9.700 kr fordelt på tre sessioner (uden ADOS-2). Hvis ADOS-2 er indiceret, er totalprisen 13.200 kr. Du betaler per session og er ikke bundet til en pakke.
Hvor lang tid tager en autisme-udredning?
En autisme-udredning hos Alethia består typisk af tre sessioner: klinisk interview, autisme-specifik vurdering og tilbagemelding med skriftlig epikrise, fordelt over nogle uger fra første samtale til færdig epikrise. Skal ADOS-2 observation indgå, tilføjes en ekstra session. Vi har kort ventetid, og du kan booke direkte online uden henvisning. I det offentlige system tager en autisme-udredning for voksne ofte over 1 til 2 år.
Hvilke redskaber bruges til autisme-udredning?
Den indledende kliniske samtale følger et semi-struktureret interview, der gennemgår somatisk anamnese, medicin, tidligere udrednings- og behandlingsforløb, dispositioner, livsstilsfaktorer, sociale forhold, opvækst, skolegang, præmorbid psyke samt fuld psykopatologisk screening og en objektiv psykiatrisk vurdering.
Autisme-diagnosen stilles med AAA (Adult Asperger Assessment) eller en Autisme Anamnese som det centrale strukturerede interview, suppleret med selvrapporteringsinstrumenter: RAADS-R, CAT-Q, AQ-R, SQ-R og Aspie Quiz.
Når kliniske observationer indikerer komorbiditet eller behov for yderligere vurdering, anvender vi målrettede validerede instrumenter: ASRS og DIVA-5 (ADHD), WAIS-5 (IQ), ITQ (traume), Y-BOCS (OCD), MDQ (bipolar og affektive lidelser) og SCID-5-SPQ (personlighedsstruktur). ADOS-2 (internationalt anerkendt observationsinstrument for autisme) tilbydes ved kompleks præsentation eller diagnostisk tvivl.
Vi screener bredt, fordi næsten alle klinisk-henviste voksne med autismespektrumforstyrrelse har mindst én komorbid psykiatrisk diagnose i løbet af livet. De hyppigste er stemningslidelser (53%), angstlidelser (50%) og ADHD (43%) (Hofvander et al., 2009).
Har jeg brug for en henvisning?
Nej. Du kan booke direkte hos Alethia uden henvisning fra din læge. Er du medlem af Sygeforsikring Danmark (gruppe 1, 2, 5, 6), 25 år eller yngre og har en lægehenvisning, kan du være berettiget til refusion for udredning og psykoterapi.
Hvordan foregår autisme-udredningen?
Forløbet består af følgende trin, tilpasset din unikke situation:
Indledende samtale
Et klinisk interview hvor vi lærer dig at kende, forstår dine oplevelser og afdækker eventuelle symptomer. Ca. 2 timer.
AAA eller autisme-anamnestisk interview
Det primære diagnostiske interview med fokus på udviklingshistorie, sociale interaktioner, kommunikation og sensorisk bearbejdning. Suppleres med RAADS-R selvrapportering. Ca. 2 timer.
ADOS-2 observation (når indiceret)
Struktureret observation med ADOS-2 (Autism Diagnostic Observation Schedule) tilføjes når det diagnostiske billede er uklart eller ved effektiv camouflering. Ca. 1,5-2 timer.
Diagnostisk feedback
Vi gennemgår alle resultater med dig, forklarer hvad vi har fundet, og udarbejder en detaljeret epikrise med diagnosebeskrivelse.
Behandlingsplan og støtte
Individuel plan med konkrete strategier, eventuel terapi, og vejledning til kommunikation, sensoriske behov og hverdagsmestring.
Hvorfor Alethia
Hvorfor vælge Alethia til din autisme-udredning?
Neuroaffirmativ tilgang
Vi ser autisme som en naturlig variation, ikke en sygdom. Vores udredning er styrkebaseret og fokuserer på at forstå dig, ikke på at finde fejl.
Struktureret interview og selvrapportering
AAA eller autisme-anamnestisk interview er det centrale strukturerede interview, suppleret med RAADS-R, CAT-Q, AQ-R, SQ-R og Aspie Quiz. ADOS-2 tilbydes ved kompleks præsentation eller diagnostisk tvivl.
Samtidig ADHD-udredning
Mange voksne med autisme har også ADHD. Vi screener for begge tilstande fra start, så du ikke ender med kun halvdelen af billedet.
Kort ventetid
En fuld udredning tager typisk få sessioner over nogle uger. I det offentlige system er ventetiden ofte over 1 til 2 år.
Alt under ét tag
Kliniske psykologer og psykiatere samarbejder tæt. Hvis der er brug for medicinsk behandling af f.eks. komorbid ADHD, kan det igangsættes med det samme.
Praktisk vejledning
Vi tilbyder konkrete redskaber til kommunikation, relationer og sensoriske behov, så diagnosen kommer i spil i hverdagen og ikke kun på papiret.
Livslange strategier
Strategier og opfølgning tilpasset dine mål og din hverdag, også længe efter selve udredningen.
Erfaring med sent-diagnosticerede voksne
Mange af vores klienter er voksne, der har levet med uidentificeret autisme i årtier. Vi forstår maskering, kompensation og de udfordringer, der følger med.
Priser
Autisme-udredning
Klinisk interview og screening
Ca. 2 timer
3.200 kr.
Autisme-udredning med AAA
Ca. 2 timer
3.500 kr.
Tilbagemelding med epikrise og behandlingsplan
1 time epikrise + 1 time tilbagemelding
3.000 kr.
Samlet pris
9.700 kr.
Med ADHD-udredning (DIVA-5)
Klinisk interview og screening
Ca. 2 timer
3.200 kr.
Autisme-udredning med AAA
Ca. 2 timer
3.500 kr.
DIVA-5 (ADHD-udredning)
Ca. 2 timer
3.500 kr.
Tilbagemelding med epikrise og behandlingsplan
1 time epikrise + 1 time tilbagemelding
3.000 kr.
Samlet pris
13.200 kr.
DIVA-5 tilføjes når der også vurderes for ADHD, hvilket er meget almindeligt hos voksne med autisme.
Hvem henvender udredningen sig til?
Vores diagnostiske forløb henvender sig til voksne (18+) som:
- Oplever vedvarende udfordringer i sociale situationer trods mange forsøg på at tilpasse sig
- Har sensorisk over- eller underfølsomhed (lys, lyd, berøring, smag)
- Føler sig anderledes end andre, 'som en der ser på verden udefra'
- Har en tendens til intense specialinteresser og behov for forudsigelighed
- Oplever udbrændthed, angst eller depression som mulig konsekvens af 'masking'
- Har fået ADHD- eller angstdiagnose, men føler det ikke forklarer alt
- Ønsker selvforståelse og klarhed uanset om de får en diagnose eller ej
Gratis Screening
Prøv vores gratis autisme-tests
Videnskabeligt validerede screeningsværktøjer, helt anonyme. Ingen data gemmes. RAADS-R afdækker autistiske træk, og CAT-Q måler camouflering.
Ofte stillede spørgsmål
Forløbet starter med selvrapporteringsscreening (ofte RAADS-R, CAT-Q, AQ eller andre validerede instrumenter), efterfulgt af et grundigt klinisk interview, hvor vi gennemgår din udviklingshistorie, sociale fungering og sensoriske oplevelser. AAA (Adult Asperger Assessment) er det centrale strukturerede interview. Hvis det er klinisk indiceret, supplerer vi med ADOS-2 observation. Forløbet afsluttes med en tilbagemelding og skriftlig epikrise. Du behøver ingen henvisning.
Ja, mange voksne, især kvinder, opdager først deres autisme sent i livet. Autisme hos voksne, særligt dem med gennemsnits- eller høj intelligens, er ofte blevet overset i barndommen. Mange har udviklet 'masking'-strategier, der skjuler deres autistiske træk. En professionel udredning kan give klarhed og forståelse.
Du modtager en detaljeret epikrise med diagnostisk afklaring og anbefalinger. Vi tilbyder opfølgende terapi med fokus på styrkebaserede strategier, sensoriske behov, kommunikation og relationer. Mange klienter oplever stor lettelse ved at forstå sig selv bedre.
Ja, vi tilbyder udredning og diagnostik på dansk, engelsk, norsk og svensk. Vores psykologer og psykiatere er erfarne i at arbejde med internationale klienter.
Autisme-udredning fokuserer på sociale interaktionsmønstre, kommunikation og sensoriske oplevelser, primært via et autisme-anamnestisk interview eller AAA, suppleret med ADOS-2 observation når det er klinisk indiceret. ADHD-udredning fokuserer på opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet via DIVA-5 interview. Mange voksne har begge tilstande, og vi kan udrede både ADHD og autisme i samme forløb.
Relaterede udredninger
Mange voksne med autisme har også ADHD eller andre samtidige tilstande. Vi kan udrede for begge dele i samme forløb.
Klar til at tage det næste skridt?
Book en tid til en udredning eller kontakt os for en uforpligtende samtale.