Bipolar lidelse eller ADHD?

Af Markus Lien, klinisk psykolog · 1. oktober 2026

Måske kender du perioder, hvor tempoet er højere end normalt: du sover mindre, får meget fra hånden og taler hurtigere. Og perioder, hvor energien er væk. Ind imellem er du dig selv, måske lidt distraheret og rastløs, som du kan huske det tilbage fra skoletiden.

Det kan være svært selv at vurdere, om det er ADHD, bipolar lidelse eller begge dele. Det er værd at finde ud af, fordi de to tilstande behandles forskelligt.

Hvorfor forveksles de?

Fordi overfladen ligner. Distraktion, øget aktivitet, impulsivitet, talestrøm, irritabilitet og dårlig søvn optræder ved begge tilstande. En person midt i en hypoman episode kan opfylde de fleste ADHD-kriterier på papiret, og en person med ADHD kan beskrive sit liv som en række op- og nedture.

Og fordi de ofte optræder sammen. Mellem 70 og 80 procent af mennesker med ADHD har mindst én anden psykiatrisk diagnose, og omkring 8 procent, cirka hver trettende, har også en bipolar lidelse. Spørgsmålet er derfor ofte ikke enten-eller, men hvad der er hvad.

Den afgørende forskel: episoder eller træk

ADHD er et træk. Det har typisk været der siden barndommen og viser sig på tværs af de fleste områder af livet: arbejde, hjem, relationer. Det svinger med søvn, stress og interesse, men det kommer ikke og går i afgrænsede perioder.

Mani og hypomani er episoder. En afgrænset periode på flere dage eller uger, hvor du er tydeligt anderledes end dit sædvanlige jeg, og hvor andre omkring dig ofte kan se det. Stemningslejet er hævet eller irritabelt, og energien er øget. Bagefter vender du tilbage til dit udgangspunkt, eller stemningen dykker.

Derfor er et af de spørgsmål, vi stiller i udredningen: Har der været en periode på flere dage, hvor du var tydeligt anderledes end dig selv, mere opstemt, mere energisk, sov mindre og alligevel ikke var træt? Svaret, og især den historie der følger med, betyder mere end skemaerne.

Symptomer der kun hører til mani

Nogle symptomer hører til mani og ikke til ADHD, og de er værd at kende. Grandiositet: en selvfølelse langt ud over almindelig selvtillid, følelsen af at kunne alt. Nedsat søvnbehov: at føle sig udhvilet efter tre eller fire timers søvn, flere nætter i træk. Personer med ADHD er ofte trætte, men har svært ved at falde til ro; det er noget andet. En pludselig strøm af projekter, der sættes i gang samtidig. Og i svære tilfælde psykotiske symptomer som vrangforestillinger eller hallucinationer.

I det danske diagnosesystem hedder tilstanden bipolar affektiv lidelse. Den nyeste udgave af WHO's klassifikation, ICD-11, skelner mellem type I, som kræver mindst én manisk episode af omkring en uges varighed, og type II, som kræver mindst én hypoman episode af flere dages varighed sammen med mindst én depressiv episode. Fælles for begge er et dobbelt krav: både et ændret stemningsleje og en øget aktivitet eller energi. Det sidste er nyt i ICD-11 og gør kriterierne skarpere over for ADHD, hvor energien er kronisk, ikke ændret.

Blandede tilstande, rapid cycling og cyklotymi

Billedet er ikke nødvendigvis rent. I en blandet tilstand er både maniske og depressive symptomer til stede samtidig eller skifter fra dag til dag, nogle gange inden for samme dag: rastløs energi og sort håbløshed på én gang. ICD-11 kræver, at det varer mindst to uger. Blandede tilstande ses hyppigere senere i sygdomsforløbet, hvor opstemtheden ofte er afløst af en tung, fjendtlig irritabilitet. Netop den irritabilitet forveksles let med ADHD's lave frustrationstærskel.

Rapid cycling betyder fire eller flere stemningsepisoder på et år. Det er stadig episoder, med begyndelse og afslutning. Skifter stemningen hurtigere end det, time for time, peger det væk fra bipolar lidelse og hen mod noget andet: en blandet tilstand, følelsesmæssig dysregulering ved ADHD eller en personlighedsproblematik.

Cyklotymi er den mildere ende af det bipolare spektrum: mindst to år med talrige perioder af hypomane og depressive symptomer, der ikke når op på en fuld episode. Det, der adskiller cyklotymi fra ADHD, er igen tidsskalaen. Cyklotyme svingninger varer dage til uger. ADHD's følelsesmæssige reaktioner varer timer og har som regel en udløsende årsag.

Tidslinjen fortæller det meste

Tre ting i sygehistorien afgør typisk spørgsmålet. Debut: ADHD-symptomer viser sig typisk før 12-årsalderen og fortsætter ind i voksenlivet. Den første maniske episode kommer typisk i de sene teenageår eller det tidlige voksenliv, og bipolar type II opdages ofte senere, fordi de hypomane perioder føles gode og ikke bliver nævnt. Mønster: ADHD's humørsvingninger er reaktive, de udløses af noget og går over inden for timer. Bipolare episoder kører videre af sig selv, også når omstændighederne er rolige. Og andres blik: familie og partnere lægger ofte mærke til episoder, som personen selv normaliserer. Derfor inddrager vi en pårørende, når det er muligt.

Samme tidsskala hjælper også over for en tredje tilstand, der ofte blandes ind: emotionel ustabil personlighedsstruktur. Her skifter stemningen på timer, udløst af noget i relationerne. Bipolare stemningsskift kommer indefra og varer dage til uger. De tre tilstande udelukker ikke hinanden, men de behandles forskelligt, og derfor er det værd at skille dem ad.

Hvad MDQ kan og ikke kan

Mood Disorder Questionnaire, MDQ, er et kort spørgeskema om, hvorvidt du nogensinde har haft en periode, hvor du ikke var dig selv: 13 ja/nej-spørgsmål om maniske symptomer, ét spørgsmål om, hvorvidt flere af dem optrådte samtidig, og ét om, hvor store problemer det gav. Screeningen er positiv, når alle tre krav er opfyldt: mindst syv symptomer, i samme periode, med moderate eller alvorlige problemer. Du kan udfylde skemaet her. Det behandles lokalt i din browser, og resultatet er en screening, ikke en diagnose.

Skemaet er nyttigt, men det skal læses med omtanke. I en norsk undersøgelse af 510 voksne med ADHD screenede 50,6 procent positivt på MDQ mod 8,3 procent i kontrolgruppen, mens et diagnostisk interview fandt bipolar lidelse hos omkring en tredjedel. Skemaet finder altså langt flere, end et diagnostisk interview bekræfter. På tværs af 21 studier fanger skemaet 62 procent af de reelle tilfælde og frikender 85 procent af dem uden lidelsen. Og blandt ambulante patienter uden bipolar lidelse screener omkring 15 procent alligevel positivt, ofte på grund af angst, PTSD, misbrug eller netop ADHD.

Konklusionen er enkel. En positiv MDQ er en instruks til klinikeren om at tage en grundig sygehistorie med fokus på episoder. Den er ikke et fund i sig selv. Og en negativ MDQ udelukker ikke alt, hvilket næste afsnit handler om. Der findes desuden ingen valideret dansk oversættelse af skemaet; tallene ovenfor gælder den engelske original.

Når det hverken er ADHD eller bipolar lidelse

Der findes en tredje mulighed, som spørgeskemaer ikke fanger. I den psykodynamiske tradition beskriver Nancy McWilliams en hypomanisk personlighedsstruktur: mennesker, der lever i et vedvarende højt tempo, charmerende, energiske, distraherede, på vej videre til det næste. McWilliams skriver direkte, at den karakterologisk maniske person let antages at have ADHD.

Forskellen ligger ikke på overfladen, men i det indre tema. Den hypomane personlighed er organiseret omkring tab, der ikke blev sørget over: dødsfald, skilsmisser, flytninger, brudte relationer, som blev håndteret ved at køre videre. Tempoet er et forsvar mod at mærke det. Historien rummer ofte mange adresser, mange skoleskift, venskaber der endte brat og ikke blev savnet højt. At sætte farten ned føles ubehageligt.

Her svigter både MDQ og spørgsmålet om episoder, for der er ingen episoder. Den høje energi er udgangspunktet, ikke en afvigelse fra det. Personen svarer ærligt nej til de fleste spørgsmål, og screeningen er ren. Det, der afslører mønstret, er den kliniske samtale om livshistorien: hvad der er blevet forladt, og hvad der ikke er blevet mærket. Det er en af grundene til, at en udredning hos os bygger på et grundigt klinisk interview og ikke kun på skemaer. Og McWilliams tilføjer en advarsel, som gælder lige så meget her som ved bipolar lidelse: lægen skal være særlig varsom med medicin, der kan udløse en manisk tilstand.

Hvorfor rækkefølgen betyder noget for medicin

Det er en af grundene til, at vi skelner omhyggeligt. Centralstimulerende ADHD-medicin kan udløse mani hos en person med uerkendt bipolar lidelse. Antidepressiv medicin kan gøre det samme; Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje fra 2014 fraråder antidepressiva som vedligeholdelsesbehandling ved bipolar lidelse netop på grund af risikoen for at vippe over i mani. Omvendt hjælper stemningsstabiliserende medicin ikke på en ubehandlet ADHD.

Når begge tilstande er til stede, gælder en fast rækkefølge: den mest belastende tilstand behandles først, og stemningslejet stabiliseres, før ADHD-medicin overvejes. Det er en lægefaglig beslutning. Derfor er en psykiater med i vurderingen, når billedet er sammensat, og derfor er det en god anledning til at spørge igen om episoder, hvis ADHD-medicin ikke har virket eller har gjort tingene værre.

Sådan gør vi, hvis vi får mistanke om bipolar lidelse

Vi screener for bipolar lidelse i enhver udredning hos os, uanset hvilket forløb du er booket til. Det sker i det kliniske interview, hvor vi laver en bred psykopatologisk screening. Giver samtalen mistanke om en affektiv lidelse, beder vi dig udfylde MDQ, og vi lægger en tidslinje over perioder med hævet stemning, øget aktivitet og nedsat søvn, hvor det er muligt sammen med en pårørende. I en ADHD-udredning viser det udviklingshistoriske interview i DIVA-5 desuden, om symptomerne har været der siden barndommen.

Nogle gange viser der sig under en udredning et mønster af episoder, som peger mod bipolar lidelse. Så gør vi et af to. I visse tilfælde udreder vi videre hos os, hos psykolog eller psykiater. I andre tilfælde skriver vi en grundig epikrise, som du tager med til din egen læge. Lægen kan henvise dig til en affektiv klinik eller til Center for Visitation og Diagnostik, så du bliver udredt i det offentlige.

Døren er ikke lukket bagefter. Bliver du afvist for diagnosen i det offentlige, er du velkommen til at fortsætte udredning eller behandling hos os. Og får du diagnosen og er stabil i din behandling for bipolar lidelse, og behandlingsteamet dér anbefaler udredning for ADHD eller ADD, er du meget velkommen tilbage.

Genkender du noget af det, der er beskrevet her, er det nok til at undersøge det nærmere. Læs mere om vores ADHD-udredning og hvad du kan forvente af forløbet.

Kilder og videre læsning

1. WHO (2024). ICD-11: Bipolar type I (6A60). Den internationale sygdomsklassifikation, 11. udgave.Kriterier for maniske, hypomane og blandede episoder.
2. Hirschfeld RM et al. (2000). Development and validation of a screening instrument for bipolar spectrum disorder: the Mood Disorder Questionnaire. American Journal of Psychiatry, 157(11), 1873-1875.Det oprindelige MDQ og dets scoringsregel.
3. Halmøy A et al. (2010). Bipolar symptoms in adult attention-deficit/hyperactivity disorder. Journal of Clinical Psychiatry, 71(1), 48-57.510 voksne med ADHD: 50,6 procent MDQ-positive mod 8,3 procent hos kontroller.
4. Wang HR et al. (2015). The validity of the Mood Disorder Questionnaire for screening bipolar disorder: a meta-analysis. Depression and Anxiety, 32(7), 527-538.21 studier: sensitivitet 0,62, specificitet 0,85.
5. Zimmerman M et al. (2011). Psychiatric diagnoses in patients who screen positive on the Mood Disorder Questionnaire. Psychiatry Research, 185(3), 444-449.15,2 procent af 428 ambulante patienter uden bipolar lidelse screenede positivt.
6. Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for bipolar lidelse, farmakologisk vedligeholdelsesbehandling.Fraråder antidepressiva som vedligeholdelsesbehandling på grund af risiko for mani.
7. Schiweck C et al. (2021). Comorbidity of ADHD and adult bipolar disorder: a systematic review and meta-analysis. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 124, 100-123.71 studier: 8 procent af voksne med ADHD har bipolar lidelse, 17 procent af voksne med bipolar lidelse har ADHD.
8. McWilliams N (2011). Psychoanalytic Diagnosis, 2. udgave, kapitel 11. Guilford Press.Hypomanisk personlighed og forvekslingen med ADHD.