TL;DR
Komorbiditet betyder, at to eller flere tilstande forekommer hos samme person. Op til 80 % af voksne med ADHD har mindst én anden psykisk lidelse, fx angst, depression eller misbrug. Komorbiditeter kan maskere ADHD-symptomer og omvendt. Derfor kigger vi bredt i det første interview, uanset hvad du kommer for.
De fleste mennesker, der får diagnosen ADHD eller autisme, har ikke kun den ene tilstand. Op til 80 % af voksne med ADHD har mindst én anden psykisk lidelse (Katzman et al., 2017, BMC Psychiatry). For autisme er billedet lige så komplekst. Alligevel udredes mange stadig for en enkelt diagnose ad gangen, som om psyken var inddelt i separate skuffer.
Denne artikel handler om komorbiditet: de tilstande der lever side om side med ADHD og autisme, hvordan de maskerer hinanden, og hvorfor en udredning, der kun leder efter en ting, risikerer at finde den forkerte.
Vi gennemgår de hyppigste komorbide tilstande, forklarer hvordan vi kigger efter dem, og beskriver den kliniske beslutningsproces, der afgør, om en tilstand er et alternativ til ADHD, en selvstændig ledsagende diagnose, eller en sekundær konsekvens af ubehandlet ADHD.
Komorbiditet er reglen, ikke undtagelsen
Ordet komorbiditet betyder simpelthen, at to eller flere tilstande forekommer hos samme person. Det lyder teknisk, men implikationerne er enorme. Hvis du har ADHD, er sandsynligheden for, at du også har en anden psykisk lidelse, langt større end sandsynligheden for, at du kun har ADHD.
Det er ikke et spørgsmål om en sjælden undtagelse. At have en anden diagnose ved siden af ADHD er normen, ikke afvigelsen. Mange har to eller tre (Kooij et al., 2010). Også ved autisme er det almindeligt: i en hollandsk undersøgelse af 138 voksne med autisme og normal begavelse havde 79 % på et tidspunkt i livet opfyldt kriterierne for mindst én anden psykisk lidelse, oftest depression eller angst (Lever & Geurts, 2016). Hos børn med autisme i alderen 10 til 14 år fandt en befolkningsbaseret undersøgelse, at 70 % havde mindst én anden psykisk lidelse inden for de seneste tre måneder, og 41 % havde to eller flere (Simonoff et al., 2008).
Hos børn med ADHD er adfærdsforstyrrelser, angst og depression hyppigere end hos andre børn. I danske registerdata har 16,5 % af børn op til 12 år med ADHD også autisme og 13,1 % en adfærdsforstyrrelse (Medicinrådet, 2025).
Ser man specifikt på ADHD og autisme, opfylder omkring hver fjerde autistiske person også kriterierne for ADHD, og i kliniske stikprøver er andelen højere (Lai et al., 2019, The Lancet Psychiatry, meta-analyse af 96 studier). Konklusionen er den samme: de to tilstande følges langt hyppigere ad, end man tidligere antog.
Under ICD-10 var det ikke tilladt at stille begge diagnoser samtidig: ICD-10 behandlede ADHD og autisme som gensidigt udelukkende diagnoser (Hours et al., 2022). Efter vores erfaring blev reglen håndhævet forskelligt, og i dag kan man godt få begge diagnoser. ICD-11, som Danmark efter planen indfører i 2027, tillader det officielt.
De hyppigste komorbide tilstande
Komorbiditetsprofilen ændrer sig med alderen. Hos børn er især oppositionel adfærdsforstyrrelse (ODD) og indlæringsforstyrrelser hyppige (World Federation of ADHD, 2019). Hos voksne er det især depression, angstlidelser, bipolar lidelse, misbrug og personlighedsforstyrrelser (Katzman et al., 2017).
Barndom og ungdom
| Tilstand | Sammenhæng med ADHD |
|---|---|
| ODD / adfærdsforstyrrelse | I danske registerdata har 13,1 % af børn op til 12 år med ADHD også en adfærdsforstyrrelse (Medicinrådet, 2025). Begge diagnoser kan stilles, når kravene til hver er opfyldt (ICD-11). |
| Indlæringsforstyrrelser | Dysleksi, dyskalkuli. Blandt de hyppigste samtidige tilstande hos børn med ADHD (World Federation of ADHD, 2019). |
| Motorisk koordinationsforstyrrelse (DCD) | Forekommer ofte sammen med ADHD, og begge diagnoser kan stilles (ICD-11). |
| Sprogforstyrrelser | ADHD forekommer ofte sammen med udviklingsmæssige tale- eller sprogforstyrrelser (ICD-11). Pragmatiske sprogvanskeligheder er et kernetræk ved autisme (ICD-11). |
| Angst | Blandt de hyppigste samtidige tilstande hos børn med ADHD (World Federation of ADHD, 2019). |
| Depression | Blandt de hyppigste samtidige tilstande hos børn med ADHD (World Federation of ADHD, 2019). |
| Tics og Tourettes syndrom | 6,6 % af danske børn op til 12 år med ADHD (registerdata, Medicinrådet 2025). |
| Autismespektrum | Ca. 28 % af autistiske personer, flere i kliniske stikprøver (Lai et al., 2019). Begge diagnoser kan nu stilles samtidig i ICD-11. |
| Sengevædning (enuresis) | Hyppigere hos børn med ADHD (World Federation of ADHD, 2019). |
| Søvnforstyrrelser | Hyppige (World Federation of ADHD, 2019). |
Voksenalder
Når børn med ADHD bliver voksne, ændrer komorbiditetsbilledet sig. Adfærdsforstyrrelsen fra barndommen kan fortsætte ind i voksenalderen; tidlig debut og svære symptomer øger risikoen for misbrug (ICD-11). Nye komorbide tilstande opstår.
| Tilstand | Prævalens ved ADHD | Klinisk betydning |
|---|---|---|
| Angstlidelser | Hyppig | Angst udelukker ikke ADHD-medicin, men stimulanter kan i nogle tilfælde forværre angst, og i andre tilfælde bedres angsten, når ADHD behandles (Medicinrådet, 2025). |
| Depression | Hyppig | Kan være en følge af ADHD eller en selvstændig lidelse (Katzman et al., 2017). Svær depression behandles før ADHD; ved let til moderat depression kan ADHD-behandlingen begynde først (Medicinrådet, 2025). |
| Misbrug og afhængighed | Forhøjet risiko | Misbrug kan være selvmedicinering (Katzman et al., 2017). Alkohol og cannabis er de hyppigst misbrugte stoffer (Kooij et al., 2010). |
| Bipolar lidelse | Ca. 8 % (Schiweck et al., 2021) | Symptomoverlap: distraherbarhed, impulsivitet, hyperaktivitet. Afgørende at skelne episodisk forløb (bipolar) fra vedvarende forløb ved ADHD (ICD-11). Bipolar lidelse behandles før ADHD (Medicinrådet, 2025). |
| Spiseforstyrrelser | Kan forekomme | Overspisning er først en spiseforstyrrelse (binge eating-lidelse), når der er tab af kontrol (ICD-11). Ved autisme kan madvalg være begrænset af sanseindtryk eller faste rutiner. |
| Personlighedsforhold | Hyppig | ICD-11 bruger nu en dimensionel model. Domænet Disinhibition beskrives i ICD-11 med træk, der ligger tæt på ADHD (fx distraktion og impulsivitet); ICD-11 trækker ingen grænse mellem dem. Vigtigt at afklare, om trækkene er personlighedsbaserede eller ADHD-drevne. |
| Autismespektrum | Ca. 28 %, flere i kliniske stikprøver (Lai et al., 2019) | Nu anerkendt i ICD-11. Autismetræk kan maskere ADHD og omvendt. Kræver udredning af begge tilstande. |
Somatiske komorbide tilstande
Komorbiditet er ikke begrænset til psykiatrien. I danske registerdata ses epilepsi, overvægt og hjertesygdom oftere hos børn med ADHD (Medicinrådet, 2025). Det er ikke noget, vi udreder for i en psykologisk udredning.
Hvordan komorbide tilstande maskerer hinanden
Den ene tilstand kan gemme sig bag den anden. En person med ADHD og angst kan få angstdiagnosen, fordi det er angsten, der er mest synlig i konsultationslokalet. Men angsten kan også være en følge af ADHD, der ikke er opdaget og behandlet (Katzman et al., 2017).
Depression kan på samme måde skjule ADHD. Når ADHD behandles, kan depressionen i nogle tilfælde bedres og i andre forværres (Medicinrådet, 2025).
Autisme kan maskere ADHD, og ADHD kan maskere autisme: hos nogle dominerer ADHD-symptomerne, så autismetræk bliver mindre tydelige, og omvendt (ICD-11).
Personlighedsforhold komplicerer billedet yderligere. ICD-11 bruger en dimensionel model for personlighed, og domænet Disinhibition (hæmningsløshed) beskrives med træk, der ligger tæt på ADHD-impulsivitet. Uden grundig udredning kan man forveksle ADHD-drevet impulsivitet med personlighedstræk, eller omvendt.
Udredningsparadokset
Der er et paradoks i udredningen: Selve konsultationen kan dæmpe de symptomer, vi forsøger at se.
En person med ADHD kan fokusere godt i en-til-en-situationer, især når situationen er ny eller motiverende, og kan derfor virke mere fokuseret i konsultationen end i sin hverdag (World Federation of ADHD, 2019). At symptomerne ikke ses i konsultationen, udelukker ikke ADHD.
Et spørgeskema som ASRS er en screening og ikke diagnostisk i sig selv (DMPG, 2025).
Derfor bygger udredningen på mere end spørgeskemaer: livshistorien, ikke kun det aktuelle, og når det er muligt oplysninger fra en pårørende, der kendte dig som barn.
Sådan kigger vi efter andre tilstande
På Alethia udreder vi inden for hele psykiatrien og den kliniske psykologi, ikke kun for ADHD og autisme. Alle udredningsforløb starter med et klinisk interview, der gennemgår hele billedet og ikke kun det, du kommer for.
Processen følger to trin.
Trin 1: Det kliniske interview (første session, ca. 2 timer)
I interviewet gennemgår vi din baggrund og dine vanskeligheder bredt. Tabellen viser, hvad vi kigger efter, og hvilke instrumenter vi kan bruge, når interviewet peger i den retning. Vi bruger dem efter behov, ikke alle på én gang.
| Kategori | Instrument ved behov | Hvad det fanger |
|---|---|---|
| Misbrug | Interviewet selv | Misbrugsmønstre, selvmedicinering |
| Psykotiske tilstande | MINI, PQ | Psykoseprodrome, realitetstestning |
| Stemningslidelser | MDQ, MADRS | Depression, bipolar lidelse |
| Angst og belastning | ITQ, Y-BOCS | GAD, panik, PTSD/CPTSD, OCD |
| Personlighed | SCID-5-SPQ | Alle 10 DSM-5 personlighedsforstyrrelser |
| Intellektuel funktion | WAIS-5 | Kognitive begrænsninger, der kan ligne ADHD |
| Udviklingsforstyrrelser | RAADS-R, CAT-Q, AQ, EQ | Autismespektrum, camouflering |
Trin 2: Målrettet uddybning
Når interviewet eller et instrument peger på noget, går vi i dybden. Trin 2 er ikke automatisk. Det aktiveres kun, når trin 1 viser tegn, der kræver yderligere afklaring.
| Screeningsfund | Hvad vi gør |
|---|---|
| MDQ positiv | Detaljeret tidslinje over stemningsepisoder. Vi vurderer episodicitet: Er der afgrænset manisk/hypoman episode? Bipolar har episodisk forløb, ADHD har vedvarende forløb (ICD-11). |
| ITQ positiv | Fuld traumeanamnese. Ved traumer i barndommen vurderer vi, om traumebehandling bør gå forud for ADHD-udredningen. Opmærksomhedsvanskeligheder kan også følge af omsorgssvigt eller overgreb, så vi afklarer, hvornår de begyndte (ICD-11). |
| SCID-5-SPQ positiv | Fuldt SCID-5-PD interview (ca. 2 timer). Afklarer personlighedsstruktur og skelner personlighedstræk fra ADHD-symptomer. |
| Autismescreening forhøjet | AAA eller autisme-anamnestisk interview med informant som del af én samlet udredning. ADOS-2 tilføjes ved behov (3.500 kr). |
| Y-BOCS forhøjet | Ved OCD udføres tvangshandlinger som svar på en tvangstanke og efter faste regler (ICD-11). ADHD er forbundet med øget risiko for OCD (ICD-11), så begge kan være til stede. |
Differentialdiagnose, komorbiditet eller sekundær tilstand?
For hver tilstand, interviewet eller et instrument peger på, skal vi besvare et afgørende spørgsmål: Hvad er forholdet mellem denne tilstand og ADHD? Der er tre muligheder, og de fører til helt forskellige behandlingsplaner.
1. Alternativ forklaring (differentialdiagnose)
Tilstanden forklarer symptomerne bedre end ADHD. Patienten har ikke ADHD, men noget der ligner.
Eksempel: En person med bipolar type 2 kan i hypomane faser virke rastløs, distraheret og impulsiv. Det ligner ADHD. Men forskellen er, at det er episodisk: det kommer og går. ADHD er vedvarende og til stede fra barndommen. Hvis symptomerne kun er til stede i afgrænsede perioder, er bipolar den sandsynligere forklaring.
2. Selvstændig ledsagende tilstand (komorbiditet)
Tilstanden eksisterer uafhængigt af ADHD. Begge er til stede, begge er reelle, og begge kræver selvstændig behandling.
Eksempel: En person med ADHD og autisme. Autismen er ikke forårsaget af ADHD. ADHD er ikke forårsaget af autisme. De er to selvstændige neuroudviklingsmæssige tilstande, der forekommer hos samme person. Begge kræver anerkendelse og tilpasset tilgang.
3. Sekundær konsekvens af ADHD
Tilstanden er en følge af ubehandlet ADHD. Den er reel, men den er en konsekvens, ikke en uafhængig årsag.
Eksempel: En person med ADHD og generaliseret angst, hvor angsten først kom i voksenalderen, efter mange år med ubehandlet ADHD. Angsten er reel og plagsom, men den kan være en følge af ADHD (Katzman et al., 2017). Når ADHD behandles, kan angsten lette.
Denne tredeling er afgørende, fordi behandlingsplanen er fundamentalt forskellig. Hvis angsten er en differentialdiagnose, behandler vi angsten. Hvis den er komorbid, behandler vi begge, og den lidelse, der belaster mest, behandles først (Medicinrådet, 2025). Hvis den er sekundær, starter vi med ADHD og ser, om angsten letter.
Behandlingssekvensering: Hvad kommer først?
Når en udredning afslører flere samtidige tilstande, er det næste spørgsmål: I hvilken rækkefølge skal de behandles? Svaret afhænger af tilstandenes alvorlighedsgrad og indbyrdes påvirkning.
Akutte tilstande først
Psykose, aktuel mani, suicidal krise. Disse tilstande behandles først, og stimulansmedicin igangsættes ikke, før patienten er stabiliseret.
Stemningsstabilisering før stimulanter
Hvis der er tegn på bipolar lidelse (ca. 8 % af voksne med ADHD, Schiweck et al., 2021), stabiliseres stemningen først. Stimulanter kan potentielt trigge en manisk episode hos en person med ubehandlet bipolar. Først når stemningen er stabil, kan ADHD-medicin overvejes, ofte i kombination med stemningsstabiliserende medicin.
Traumer kan have forrang
Kompleks PTSD kan underminere selve udredningens validitet. Hvis en person er i en tilstand af kronisk hyperarousal og emotionel dysregulering på grund af ubehandlede traumer, kan det være vanskeligt at vurdere, om de underliggende opmærksomhedsproblemer skyldes ADHD eller er traumerelaterede. I sådanne tilfælde kan traumebehandling (f.eks. EMDR eller traumefokuseret terapi) være nødvendig, før ADHD-udredningen kan afsluttes meningsfuldt.
Angst og ADHD-medicin
Angst udelukker ikke ADHD-medicin. Medicinrådet (2025) beskriver begge muligheder: stimulanter kan i nogle tilfælde forværre angst, og i andre tilfælde bedres angsten, når ADHD behandles. Den lidelse, der belaster mest, behandles først.
ADHD og autisme: Når to udviklingstilstande mødes
Samforekomsten af ADHD og autisme fortjener sit eget afsnit, fordi den er så hyppig, og fordi ICD-10 ikke tillod begge diagnoser.
Under ICD-10 måtte man ikke stille begge diagnoser samtidig. ICD-10 behandlede ADHD og autisme som gensidigt udelukkende diagnoser (Hours et al., 2022). Efter vores erfaring stillede nogle behandlere alligevel begge diagnoser, mens andre fulgte reglen. Med årene er praksis blevet mere fleksibel, og i dag kan man godt få begge. Nogle har dog oplevet en udredning, der ikke kiggede efter begge tilstande. ICD-11, som Danmark efter planen indfører i 2027, fjerner begrænsningen helt. DSM-5 tillader allerede begge diagnoser (Hours et al., 2022). Omkring hver fjerde autistiske person opfylder også kriterierne for ADHD, flere i kliniske stikprøver (Lai et al., 2019).
ADHD og autisme kan ligne hinanden på overfladen. Begge kan involvere vanskeligheder med opmærksomhed, eksekutiv funktion, og social interaktion. Det, der adskiller dem, er, at ADHD ikke har de vedvarende vanskeligheder med at indlede og opretholde social kommunikation og gensidigt socialt samspil, som kendetegner autisme (ICD-11).
Når begge tilstande er til stede, er det afgørende at identificere begge, fordi behandlingsplanen er anderledes. Medicin kan hjælpe med ADHD-symptomerne (se vores ADHD-udredning). Vores autisme-udredning kigger også efter ADHD.
Hvad det betyder for dig
Hvis du overvejer en udredning for ADHD eller autisme, er der et par ting, der er værd at vide.
En grundig udredning kigger ikke kun efter det, du forventer. Mange kommer til os med en formodning om ADHD, og det viser sig, at der også er angst, autismetræk, eller personlighedsforhold, der ændrer billedet. Andre kommer med en depressionsdiagnose, de har haft i årevis, og finder ud af, at ADHD var den underliggende årsag hele tiden. Udredningen tager den tid, den tager. Nogle har en ukompliceret ADHD-profil, der kan afklares inden for det typiske forløb. Andre har et komplekst billede, der kræver yderligere undersøgelser. Det er netop derfor, vi screener bredt i den første session.
Prisen afhænger af, hvad der er brug for. En ADHD-udredning koster 9.700 kr, og med medicinopstart ligger et typisk forløb omkring 14.800 kr. En autismeudredning koster 9.700 kr uden ADOS-2 eller 13.200 kr med ADOS-2. En udredning for både ADHD og autisme koster 13.200 kr, og med medicinopstart ligger et typisk forløb omkring 18.300 kr. Nogle har brug for flere opfølgninger. Du betaler pr. session over flere uger, ikke alt på en gang. Den første session (klinisk interview og screening) koster 3.200 kr.
Hvad det gør ved selvforståelsen
For mange er det en lettelse at få hele billedet: de ser deres liv i et nyt perspektiv, og brikkerne falder på plads.
Hvorfor bred screening er vigtigere end en enkelt diagnose
En udredning, der kun kigger efter ADHD, kan overse det, der ændrer billedet. Mange har andre tilstande med i bagagen, tilstande der påvirker symptombilledet, behandlingsvalget og prognosen.
Når vi screener bredt, får vi tre fordele. For det første fanger vi differentialdiagnoser, tilstande der ligner ADHD men ikke er det. For det andet identificerer vi komorbide tilstande, der kræver selvstændig behandling. For det tredje afklarer vi, hvilke symptomer der er sekundære til ADHD, og som kan forventes at lette, når ADHD behandles.
Det er forskellen mellem at give en person en diagnose og at give en person et billede af, hvad der foregår. Det første kan være forkert. Det andet giver grundlaget for en behandlingsplan, der faktisk virker.
Kilder og videre læsning
- WHO ICD-11: ADHD (6A05). Den internationale sygdomsklassifikation, 11. udgave. Tillader nu samtidig diagnose af ADHD og autisme.
- WHO (2024). Clinical descriptions and diagnostic requirements for ICD-11 mental, behavioural or neurodevelopmental disorders (CDDR). De kliniske beskrivelser bag denne artikels ICD-11-henvisninger.
- Schiweck C et al. (2021). Comorbidity of ADHD and adult bipolar disorder: a systematic review and meta-analysis. Neuroscience and Biobehavioral Reviews, 124, 100-123. Omkring 8 procent af voksne med ADHD har også en bipolar lidelse.
- Hours C, Recasens C, Baleyte JM (2022). ASD and ADHD comorbidity: what are we talking about? Frontiers in Psychiatry, 13, 837424. Under ICD-10 og DSM-IV udelukkede de to diagnoser hinanden; DSM-5 tillader begge.
- Katzman MA et al. (2017). Adult ADHD and comorbid disorders: clinical implications of a dimensional approach. BMC Psychiatry, 17, 302. Op til 80 procent af voksne med ADHD har mindst én anden psykisk lidelse.
- Kooij SJJ et al. (2010). European consensus statement on diagnosis and treatment of adult ADHD: The European Network Adult ADHD. BMC Psychiatry, 10, 67. Alkohol og cannabis er de hyppigst misbrugte stoffer hos voksne med ADHD.
- Lai MC et al. (2019). Prevalence of co-occurring mental health diagnoses in the autism population: a systematic review and meta-analysis. The Lancet Psychiatry, 6(10), 819-829. Meta-analyse af 96 studier: omkring 28 procent af autistiske personer har også ADHD, flere i kliniske stikprøver.
- Lever AG, Geurts HM (2016). Psychiatric Co-occurring Symptoms and Disorders in Young, Middle-Aged, and Older Adults with Autism Spectrum Disorder. Journal of Autism and Developmental Disorders, 46(6), 1916-1930. 138 voksne med autisme og normal begavelse (IQ over 80), struktureret diagnostisk interview, forekomst på et tidspunkt i livet.
- Simonoff E et al. (2008). Psychiatric disorders in children with autism spectrum disorders: prevalence, comorbidity, and associated factors in a population-derived sample. Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 47(8), 921-929. 112 børn på 10 til 14 år fra en befolkningsbaseret kohorte, forældreinterview, forekomst inden for de seneste tre måneder.
- Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG) (2025). Udredning af ADHD hos voksne i speciallægepraksis. Klinisk retningslinje, version 1.0, administrativt godkendt 7. februar 2025.
- Medicinrådet (2025). Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til ADHD: evidensgennemgang, version 1.0, godkendt 17. december 2025, og opsummering med behandlingsalgoritme. Afsnit 2.1: dansk registerstudie af børn op til 12 år med ADHD (16,5 procent har også autisme, 13,1 procent en adfærdsforstyrrelse, 6,6 procent Tourette eller tics, og epilepsi, overvægt og hjertesygdom forekommer oftere). Algoritmen: den mest belastende lidelse behandles først, og centralstimulantia kan i nogle tilfælde forværre anden psykisk lidelse og i andre tilfælde forbedre den.
- World Federation of ADHD (2019). The World Federation of ADHD Guide. International konsensus og forskning om ADHD, herunder komorbiditet.
Klar til en grundig udredning?
Vi kigger bredt, ikke kun efter den diagnose, du forventer. Du kan booke direkte.
Ofte stillede spørgsmål
Fordi op til 80 % af voksne med ADHD har mindst én anden psykisk lidelse. Hvis vi kun kigger på ADHD, risikerer vi at overse angst, depression, autisme, traumer eller personlighedsforhold, der ændrer hele behandlingsplanen. Derfor ser vi i det første kliniske interview på hele billedet og ikke kun på den diagnose, du kom ind ad døren med.
Ja, det kan det. Har du f.eks. ubehandlet bipolar lidelse, kan stimulansmedicin potentielt udløse en manisk episode. Derfor stabiliseres stemningen ved bipolar lidelse, inden ADHD-medicin overvejes. Angst udelukker ikke ADHD-medicin, men stimulanter kan i nogle tilfælde forværre angst, og i andre tilfælde bedres angsten, når ADHD behandles (Medicinrådet, 2025). Lægen tilrettelægger medicinen ud fra hele dit diagnostiske billede.
Ja. Under ICD-10 var det ikke tilladt at stille begge diagnoser samtidig, men efter vores erfaring blev reglen håndhævet forskelligt, og i dag kan du godt få begge. ICD-11, som Danmark efter planen indfører i 2027, tillader det officielt. Omkring hver fjerde autistiske person opfylder også kriterierne for ADHD, og i kliniske stikprøver er andelen højere (Lai et al., 2019, The Lancet Psychiatry). Er der mistanke om begge, udreder vi for begge.
Ja, det kan der. Angst og depression kan være en følge af ADHD, der ikke er opdaget og behandlet (Katzman et al., 2017). Når ADHD behandles, kan angst og depression i nogle tilfælde bedres og i andre forværres (Medicinrådet, 2025).
En fuld ADHD-udredning tager typisk 3 til 4 uger fra første samtale. Viser interviewet eller screeningen tegn på autisme, kan der tilføjes en autismeudredning (AAA eller autisme-anamnestisk interview og ADOS-2 ved behov), hvilket forlænger forløbet. Første session (klinisk interview og screening) tager ca. 2 timer og koster 3.200 kr.
Det kliniske interview, som alle forløb starter med, kigger også efter andre tilstande. En ADHD-udredning koster 9.700 kr, og med medicinopstart ligger et typisk forløb omkring 14.800 kr. En autismeudredning koster fra 9.700 kr uden ADOS-2, eller 13.200 kr med ADOS-2. En udredning for både ADHD og autisme koster 13.200 kr, og med medicinopstart ligger et typisk forløb omkring 18.300 kr. Nogle har brug for flere opfølgninger. Du betaler pr. session over flere uger.