Gå til indhold

Autisme og maskering: Hvad er camouflering?

TL;DR

Maskering, også kaldet camouflering, er, når en autistisk person skjuler autistiske træk eller kompenserer for dem for at passe ind: lærer sociale regler udenad, tvinger øjenkontakt, holder stimming tilbage og øver samtaler på forhånd. Det kan være bevidst eller automatisk. Det koster energi, og langvarig maskering hænger sammen med udmattelse, autistisk udbrændthed og dårligere psykisk helbred. ICD-11 slår fast, at autisme stadig kan diagnosticeres, når en stor anstrengelse skjuler vanskelighederne. CAT-Q er et spørgeskema med 25 spørgsmål, der måler graden af camouflering.

Mange autistiske voksne beskriver det som at leve som to mennesker. Den offentlige version, der performer social kompetence: stiller opfølgende spørgsmål, holder øjenkontakt i de rigtige intervaller, smiler på de rigtige tidspunkter. Og den private version, der kollapser derhjemme, når der ikke er nogen til at se det.

Det, mange oplever uden at have ord for det, har et navn: maskering. For mange er det første møde med begrebet en oplevelse af at blive genkendt.

Hvad er maskering?

Maskering, også kaldet camouflering, er, når autistiske mennesker bevidst eller ubevidst skjuler autistiske træk og efterligner neurotypisk adfærd i sociale situationer. Det er en strategi for at passe ind og undgå at skille sig ud, lært tidligt og ofte uden at personen selv kalder det noget. Hull et al. (2019) beskriver tre komponenter:

  • Kompensation: at lære intellektuelt, hvad andre opfanger intuitivt. Øve smalltalk, huske at stille opfølgende spørgsmål, bruge regler for, hvornår man kigger væk.
  • Maskering: at skjule autistiske reaktioner i nuet. Undertrykke stimming, tvinge øjenkontakt, holde indre reaktioner tilbage, selv når de er intense.
  • Assimilation: at forsøge at forsvinde ind i gruppen. Kopiere andres ansigtsudtryk og tonefald, studere sociale manuskripter, tilpasse sig hver ny kontekst.

For mange er det ikke et valg. Efter årtiers øvelse bliver maskering automatisk, en konstant anstrengelse, der kører i baggrunden af enhver social situation. Det er derfor, mange først opdager, at de maskerer, når de hører ordet.

Hvordan ser maskering ud?

Udefra ser maskering ud som social kompetence. Det er pointen med den. Typiske strategier er:

  • At tvinge sig selv til at holde øjenkontakt, selvom det er ubehageligt.
  • At holde stimming tilbage: vippen med foden, fingre, der bevæger sig, gyngen frem og tilbage.
  • At skjule sansemæssigt ubehag ved lyd, lys, lugt eller berøring.
  • At styre sit ansigtsudtryk og tonefald bevidst, så de passer til situationen.
  • At forberede samtaler på forhånd: hvad man skal sige, hvilke spørgsmål man skal stille, hvornår man skal grine.
  • At kopiere bestemte mennesker, man opfatter som socialt dygtige.
  • At bruge regler og systemer i situationer, andre navigerer intuitivt.
  • At holde særinteresser for sig selv.

Det, andre ser, og det, det koster, er sjældent det samme. En person, der virker kompetent på arbejdet, kan bruge weekenden på at komme sig, have svært ved at tale, når døren er lukket, eller lade en partner bære det meste af hverdagens struktur. Afstanden mellem det offentlige og det private er i sig selv et tegn på maskering.

Hvorfor maskerer man?

Maskering er et socialt fænomen, ikke en undertype af autisme. Den læres, hvor det at være anderledes har kostet: drilleri, udelukkelse, irettesættelser, blikke. Piger får ofte mere eksplicit social vejledning end drenge og lærer tidligere at observere og efterligne. Det samme pres beskrives hos ikke-binære og transkønnede autistiske personer. Maskering er ikke et udtryk for mildere autisme, men for hvor meget omgivelserne har krævet.

Hvad koster maskering?

Maskering virker. Det er derfor, den fortsætter. Men den er ikke gratis.

  • Udmattelse. Social kontakt dræner, ikke fordi man er indadvendt, men fordi man præsterer hele tiden. En arbejdsdag med maskering kan efterlade en uden energi til noget om aftenen.
  • Autistisk udbrændthed. En tilstand af langvarig udmattelse (typisk tre måneder eller længere), tab af funktion og nedsat tolerance over for stimuli (Raymaker et al., 2020). Den kommer typisk efter lang tids maskering uden restitution, ofte i forbindelse med store livsforandringer, fx overgangen til voksenlivet, og kan ligne en depression.
  • Psykisk helbred. ICD-11 beskriver, at den vedvarende anstrengelse for at kompensere kan skade det psykiske helbred og trivslen. I en undersøgelse af 164 autistiske voksne var camouflering en selvstændig risikomarkør for selvmordsrisiko (Cassidy et al., 2018).
  • Identitet. Efter 20 eller 30 år kan det blive svært at skelne masken fra ansigtet bag den. Mange beskriver, at de ikke ved, hvem de er, når de ikke performer.
  • Sen eller forkert diagnose. Maskering skjuler netop det, en udredning leder efter. Mange får først diagnoser som angst, depression eller stress, og mange kvinder får autismediagnosen først som voksne.

Maskering og diagnose

WHO's diagnosemanual bruger ikke ordet maskering, men skriver fænomenet ind i selve kriterierne for autisme. Nogle autistiske mennesker fungerer tilsyneladende godt i mange sammenhænge gennem en exceptionel anstrengelse, så vanskelighederne ikke er synlige for andre, og en autismediagnose er stadig passende i de tilfælde. Manualen tilføjer, at den vedvarende anstrengelse, som kan være mere typisk hos kvinder, kan skade det psykiske helbred.

To ting følger af det. At vanskelighederne ikke kan ses, er ikke det samme, som at de ikke findes; prisen kan være betalt i udmattelse, kollaps derhjemme og psykisk mistrivsel. Og det, en kliniker observerer i en samtale, kan undervurdere autismen. En udredning skal derfor spørge, hvad det koster at fungere, ikke kun om det lykkes, og den skal have udviklingshistorien med, helst fra en, der kendte dig som barn.

Læs, hvordan forløbet er bygget op, i Autisme-udredning for voksne: Hvad kan du forvente?

CAT-Q: Måling af maskering

CAT-Q (Camouflaging Autistic Traits Questionnaire) er et spørgeskema udviklet af Hull et al. (2019) til at måle graden af camouflering. Det måler kompensation, maskering og assimilation med 25 spørgsmål og er valideret hos voksne, der oplyste en autismediagnose stillet af en fagperson, og hos ikke-autistiske voksne.

En høj score diagnosticerer ikke autisme. Ikke-autistiske mennesker camouflerer også, og højere scorer hænger sammen med social angst hos både autistiske og ikke-autistiske voksne. Hos autistiske voksne hang højere CAT-Q-scorer sammen med flere symptomer på depression og generaliseret angst (Hull et al., 2019). Men en høj score kan vise, hvorfor en person virker socialt typisk trods autistiske træk, og den kan være grund til at gå videre med en udredning. Tag CAT-Q gratis og anonymt på vores hjemmeside.

Afmaskering

Det græske ord aletheia betyder afsløring: det, der ikke længere er skjult. For mange autistiske voksne er en diagnose præcis det. Ikke en sygdom, der afdækkes, men en forklaring på årtiers udmattelse og følelsen af at være anderledes.

Afmaskering er ikke en beslutning, man tager en tirsdag. Maskeringen fandtes af en grund: den beskyttede mod reelle sociale konsekvenser. At lægge den fra sig kræver, at man finder ud af, hvilke dele af ens sociale adfærd der er ens egne, og hvilke der er performance, og at man finder mennesker og sammenhænge, hvor masken ikke er nødvendig. For nogle er det befriende. For andre er det angstprovokerende, fordi det konfronterer dem med en version af sig selv, de ikke kender endnu. Begge oplevelser er normale.

Udredning hos Alethia

Vi bruger CAT-Q som en del af screeningen før en autisme-udredning, sammen med RAADS-R, AQ og EQ, og vi tager udviklingshistorien med en pårørende i et diagnostisk interview (AAA eller autisme-anamnestisk interview). ADOS-2 bruges ved behov. Vi ved, at en person kan virke typisk i en samtale og stadig være autistisk, fordi maskering er præcis det, den er lavet til: at skjule. Vores tilgang er neuroaffirmerende hele vejen igennem.

Læs mere om vores autisme-udredning, og hvad du kan forvente af forløbet.

Book din autisme-udredning

Vi kender autisme bag masken. Du kan booke direkte, uden henvisning.

Ofte stillede spørgsmål